Hvad er SM Logistik?
SM Logistik ApS er stiftet af Sune Madsen, der siden 2012 har arbejdet med nethandel. Han er derfor en erfaren rotte indenfor branchen, og han har igennem årene kunne mærke, hvordan kundernes forventninger i årenes løb er ændret markant – og hvor meget eksempelvis hurtig og korrekt levering betyder nu om dage.
Med SM Logistik ApS er det blandt andet Sunes ønske, at kunne gøre en forskel for såvel mindre som store webshops, som kan nyde godt af de stordriftsfordele, som vi kan tilbyde hos os – netop fordi vi sender over 250.000 pakker om året!
Vi er et jordnært lagerhotel, der er bevidste om, at vores fødder er solidt plantet i den nordjyske muld, hvilket skinner igennem på vores fantastiske priser, som vi kan tilbyde netop dig.
SM Logistik ApS er sat i verden for at gøre en forskel for dig som webshop – og sørge for, at du kan sove trygt om natten, mens du ved, at du har et alsidigt lagerhotel der klarer skærene for dig. På den måde, kan du fokusere på netop det, som du er bedst til – det kunne være at sælge mere, yde god kundeservice eller passe et fuldtidsjob ved siden af. Vores kunder er forskellige, og det elsker vi.